Skåne vinder, når Sveriges Television rykker rundt på regionalstationerne. En lokalredaktion i Helsingborg med seks reportere skal sende otte daglige nyhedsprogrammer.
En større omorganisation af lokalredaktionerne hos Sveriges Television, det svenske licensfinansierede tv-selskab, giver nu plads for en helt ny redaktion i Helsingborg. Fremover skal seks reportere producere otte nyhedsudsendelser på hverdage foruden weekendprogrammer og hjemmeside. Den nye redaktion kommer efter konkurrenten TV4 i oktober meddelte, at de ville lukke deres lokalredaktion i byen.
”Vi kommer at have en meget mere lokal dækning af Nordvestskåne sammenlignet med i dag. Samtidig skal vi ikke bryde båndet mellem Sydnytt (i Malmø, red.) og den nye redaktion. Publikum i Nordvestskåne skal fortsat få relevante nyheder fra Malmø og Lund,” siger Per Lärka, Redaktionschef for Sveriges Televisions Sydnytt ifølge svt.se.
Fremover vil Sveriges Television have 33 regionale nyhedsredaktionen i stedet for de nuværende 27 redaktioner. Dertil kommer, at regionerne skal lave lidt flere daglige nyhedsudsendelser. Totalt forventer Sveriges Television, at omlægningen vil medføre flere ansatte beskæftiget med regionalnyheder. Omlægningen skal finansieres af effektiviseringer og brug af et moderne udsendelsessystem.
”Jeg tror, at forandringerne vil indebære mere relevante nyheder for hele Sverige.Den regionale nyhedsstruktur vi har i dag, blev skabt i 1970´erne, da Sverige havde en befolkning på syv millioner, da der ikke var internet og da vi ikke kunne drømme om at få nyheder i mobilen,” siger administrerende direktør i Sveriges Television Eva Hamilton.
De første nyhedsprogrammer fra Helsingborg bliver sendt i starten af 2015.
(News Øresund)
The post Sveriges Television åbner redaktion i Helsingborg appeared first on Öresundskomiteen.
...
Källa: Öresundskomiteen.org
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar
Tänk på att du är personligen ansvarig för dina kommentarer som du skriver och lämnar här. Så håll en trevlig och god ton för allas trevnad. Samt tack på förhand för ditt inlägg och din delaktighet här.
Har du frågor kontaktar du oss enklast och snabbast på post@hbgnyheter.com